Kom i gang med motion på vandet!

Stor tilslutning -. venteliste oprettet:

Vi er blevet blæst bagover af tilmeldinger til vores roskole 2018, så vi nu har en venteliste på mere end 10 personer. Mandag d.20.8 startede 24 roere fordelt på 6 hold og et 7. hold startede torsdag d.23.8. Sol og blæst - det er også betingelserne for os, så de første gange blev det til havne- eller bro-roning, MEN man kan sagtens lære de grundlæggende rotag i romaskine eller i læ ved broen. Vi havde det sjovt og hyggeligt på første roskoledag, dejligt med liv både før og efter roningen, og vi glæder os til de kommende roskole-dage.

Det er overraskende og dejligt at så mange har lyst til at lære at ro, og vi håber at det bliver et godt forløb for alle. Vi håber at kunne køre et roskoleforløb igen i 2019 i maj/juni måned, hvor dem på ventelisten står i første række. Vi har en annonce i Lokalavisen i dag tirsdag. Den kunne vi ikke nå at stoppe, så nogle har altså tilmeldt sig forgæves.

Tag godt imod vores roskoledeltagere - det er måske dine nye rovenner!

bestyrelsen rer 1

I Assens glemmer vi helt, at vi har vandet lige ved siden af og hvem kunne ikke trænge til lidt mere motion?

Find din indre viking frem og vær med når Assens Roklub sætter gang i nyt tiltag.

Mandag d. 20. august er der opstart i tidsrummet fra kl. 15 – 17 på et 6 ugers forløb.

Hver uge er der en times undervisning i roning i robåde og efter 6 uger er du udlært roer.

Alt dette får du for kun 200 kr. Klubben stiller instruktører og materialer til rådighed, og sikrer at der er aktivitet hver gang uanset vejret. Er det dårligt vejr træner vi teknik og puls i Søsportscentrets romaskiner.

Tilmelding sker på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Tilmeld dig senest d. 17. august, men skynd dig så du er sikker på at få en plads på holdet.

Kontakt formand Dorthe Toft 24808161 hvis du har spørgsmål.

 Undervisningen består af:

Sikkerhed og teknik

Sportsroning

Hyggeroning

Pulstræning

Sidegevinsten er vabler i hænderne og ømme lår - og hvem ved måske smider du osse et par kilo.

Du er måske mellem 35 og 55 år har en travl hverdag og vil gerne dyrke motion og opleve Vestfyns dejlige natur i godt selskab. Alle andre er selvfølgelig også velkomne.

Tag dine kolleger, venner eller familie med. Er I ikke nok til et hold sikrer vi, at I kommer på vandet. Hvis mandag ikke passer jer, kan vi finde andre dage til jer.

Du skal kunne svømme 300 meter.

Påklædning: træningstøj og sko med smalle hæle.