Klubtur 22-24 august København

8 voksenroere deltog i august-turen, denne gang med udgangspunkt i Københavns Roklub i Sydhavnen.

KR bde

Ankomst fredag sidst på eftermiddagen. Roklubben er ombygget siden vi var her sidst, der skulle være bryllup næste dag - så gæsterne kunne ikke være på 1.sal i de flotte lokaler - lidt kedeligt.

Regn på Fyn, sol på Sjælland - og vi skulle naturligvis ha' en lille aftentur i Sydhavnen før aftensmaden. Der kom så lige en kæmpe vasker af en byge, da vi var klar - så det var kun 5, der ville ud. Vi var dog heldige og fik 1t rotur til Sluseholmen næsten i tørvejr og så alle de ny kanalhuse og kæmpebyggerier, før vi alle indtog fællesmåltidet hjemmefra.

Tidlig morgenmad - der skulle være instruktion i klubben, og de skulle også bruge det lille køkken. Vejrmeldingen sagde jævn/frisk vind fra V og SV - så det gik fint ud gennem havnen tidligt inden der var for meget trafik. Langs østkysten af Amager med håb om Dragør, men mulighed for stop både i Sundby og Kastrup. Vi tog formiddagspause et meget charmerende sted: Jagt- og Fiskeriforeningen Søstjernen ved Amager Strandpark/ Sundby. De var så søde og imødekommende, fortalte om stedet og vi måtte gerne benytte både det ene og det andet aftrædelsessted - "tisseletten" til damerne!

sstjernen 1sstjernen 2

Efter hvil og diverse aftapninger roede vi udenon Amager Strandpark forbi badeanstalten Helgoland, Den Blå Planet og lufthavnen med mange store fly der lige skulle hen over vores  hoveder før landing - lidt specielt for sådan nogle Assens-folk. Vi kom til Dragør i fin stil og rundede den gamle havn før vi fandt ud af, at vi havde passeret roklubbens broer på ydersiden af havnen! Lige som vi skulle til den store lørdagsfrokost kom skyerne - men vi var så heldige, at et medlem af kajakklubben kunne lukke os ind i deres klublokale - meget charmerende indrettet i et gammelt kogehus fra 1700 tallet, tidligere brugt som havnesmedje og gæstgiveri. Så fint - tak til Dragør Kajakklub for gæstfriheden.

Tilbage langs kysten med en lille udfordring af strømhvirvler fra en slæbebåd og retur langs Trekroner, forbi Havfruen hvor vi ikke blev sparet for en stor skylle. Vi var tilbage i roklubben, hvor den store bryllupsfotografering var igang - men vi nød vores landgangsøl på bænken mellem gæsterne efter dagsturen på 44km .

KR

Aftensmad hos Anton Spiseri på Islands Brygge - ganske godt, rigeligt og spændende. Aftenen og især natten blev noget præget af bryllupsgæsterne - en noget overrislet yngre dame ville sove hos Ellen og John, så Tine og Jesper fik de store ord frem - UUD!

Søndag bød på sol og vind til en tidlig tur gennem kanalerne, Holmen, og Christiania inden der blev for meget trafik - sjovt med landsbyidyl midt i storbyen.

christiania

Videre mod Langeliniehavnen til formiddagskaffe og det uundgåelige toiletbessøg ! Vi passerede Den lille Havfrue i bedre vejr end lørdag og kom med på en masse turistfoto - find Havfruen!

havfruen

Retur gennem Christianhavns kanal fik Ellen øje på en husbåd bygget på barndommems færge Assens-Bågø-Brandsø - hvor fin den var.

brands

Efter turen bådrengøring, dejlig frokost på bænken, der dog måtte flyttes ind i værkstedet - der kom sør'me en byge forbi, hyggeligt at kigge ud på bygen. Dejlig tur, fin stemning og vi roede 68km i alt.

Bente L.C.