Årets Klubinitiativ 2018 - Vildt

og tak til ALLE, der gjorde det muligt

Dorthe Carsten initiativ

Assens Roklub vandt prisen for Årets Klubinitiativ 2018 i DFfR ved en Award Night i Danske Studenters Roklub i København lørdag d.24.11.

Dorthe Toft og Carsten Harboe Hedeager modtog prisen.

Sammen med Nyborg Roklub og roklubben Kvik var vi nomineret i kategorien Årets Klubinitiativ.

Vi endte med at løbe af med prisen for vores initiativ med afholdelse af roskole, hvor 24 nye roere kom på vandet i 6 uger.

Prisen blev ledsaget af flotte præmier: en romaskine, et sæt årer samt gavekort til sportstøj specielt designet til roere.

Assens Roklub rider på en bølge. I forrige uge modtog vi en stor sum fra Nordeas Kystpulje til anskaffelse af nye både og kajakker og til videreudvikling af roskolen. Nu skal vi bare videre ud på bølgen!!